Kom med på toppen – hyggelige eftermiddage på Mols

Skønne søndage eftermiddage med frisk luft, gå-tur, historiefortælling og godt til ganen.

Udendørs og indendørs mødes vi i om gode historier med Mols som tema og samlingspunkt. Først tager vi på en gå-tur med guide i cirka en time. Så samles vi i caféen ”Is-paa-toppen” hvor der er tændt op i pejsen og der serveres noget varmt at drikke med kage til. Derpå er det tid til historiefortælling fra erfarne mundtlige fortællere, som giver stafetten videre til både mageløse musikere og maler, som dermed bliver medfortællere.

En eftermiddag hvor I kan læne jer tilbage og lytte til de historier der bliver fortalt, men hvor I også inviteres til selv at fortælle, hvis inspirationen og lysten falder over jer.

Dette koncept vil foregå 3 søndage i den mørke tid, med nye historier hver gang, nemlig 28. januar, 18. februar og 10. marts.

Eftermiddagene er støttet økonomisk af Nationalpark Mols Bjerge.

Bag ved står:

”Cafe Is-paa-toppen”, Syddjurs Fortællescene, Aros Adventure, kunstnerne fra Kulturgruppen under Mols i udvikling.

Mødetid: kl. 13.00 ved Kirken i Agri  Varighed ca. 4 timer.

Billetpris: 75,00 kr

Billetter kan købes via

Kom med på toppen – her samles vi om gode historier (nationalparkbooking.dk)

Arrangementet egner sig for voksne og større børn.

Gå-turen er ca. 4 km lang. Kan man ikke deltage i gå-turen, kan man være med til resten af arrangementet fra kl. 14.00 på ”Is-paa-toppen”.